Danskerne køber julegaver via flere kanaler
Ifølge Dansk Erhvervs Julehandelsprognose vil julehandlen i år beløbe sig til 7,6 mia. kr.,
Ifølge Dansk Erhvervs Julehandelsprognose vil julehandlen i år beløbe sig til 7,6 mia. kr., hvoraf de 5,4 mia. kr. går til julegaver. Selv om danskerne vil handle for 1,2 mia. kr. på nettet, er det ifølge Dansk Erhverv ikke et farvel til de fysiske butikker. Næsten hver femte dansker, der e-julehandler i år, forventer nemlig ifølge en undersøgelse, som organisationen har foretaget, at bestille gaven på nettet og hente den i butikken.
For at imødekomme den stigende nethandel, har mange detailvirksomheder nemlig taget såkaldte ”omni-channel”-strategier til sig. Omni-channel er når en virksomheds fysiske butikker og netbutikker understøtter hinanden som salgskanaler. Nogle kunder finder varen på nettet og køber den derefter i butikken, mens andre ser varen i butikken for derefter at købe den via nettet.